Hvem er vi?

Ellen om Ellen

Jeg er en mærkelig og fjollet pige på tolv år, der elsker at bage. Jeg bager kager så tit jeg kan, og de smager for det meste rigtig dejligt. Jeg har elsket at bage siden jeg var 5, og forhåbentligt vil det blive ved med at være sådan.

Når jeg ikke er igang i køkkenet, sidder jeg tit med en fantasybog i hånden. Jeg elsker at læse, især fantasy. Jeg har læst Harry potter omring 4 gange, Gregor i underverdenen 2, og har lige fundet min nye yndlings: Percy Jackson.

Ellers elsker jeg at se Friends, hygge med mine veninder og være sammen med min famile.

Peter om Ellen

Ellen er en utrolig sød og omsorgsfuld ung pige som elsker heste. Hun er især vild med en hest der hedder Harry Potter. Hmm… tror jeg tænker på bøger, og ikke heste.

Ellen er lidt af en læsehest og har især forelsket sig i fantasy, så hvis du kan tale med om trylleri, græske guder eller kæmperotter under jorden, så har du i Ellen fundet flere timers fornøjelig samtale.

Når Ellen ikke læser, eller dovner den, så kan hun finde på at bage en kage – eller to. Dette har været en af hendes yndlingsbeskæftigelser de sidste mange år, og hun er efterhånden ved at være pænt god til det. Mmm… kage!

 

 

Ellen om Peter

Far er en af de sjoveste og sødeste mennesker jeg kender. Han laver altid sjov med alting, fjoller rundt og er altid rigtig glad. Han er der altid til at hjælpe hvis man har et problem, eller hvis man bare lige mangler at tale med en.

Han kaster sig tit ud i nye projekter, også selvom det ikke altid lykkedes. Han er altid med på at finde på en ny kage, lave helt om på bloggen og finde på en masse skøre og sjove spil

Far lytter også til en masse mærkelig musik – På tysk! Ej, kun noget af det er på tysk. Og hvis hans computer ikke lige vil spille den tyske musik, kan han godt finde på at blive sur på den. Så sidder han og skælder sin computer ud.

Peter om Peter

Far, mand, ven, nørd… det er utroligt meget nemmere at beskrive sig selv i form af stikord, men også væsentligt kedeligt at læse for andre. Det gør det hellere ikke nemmere at Ellen faktisk har beskrevet mig ret præcist – på nær det med det tyske musik. Faktisk er alt musik jeg lytter til på tysk.

Jeg er vild med det meste så længe menneskerne bag det er passioneret og dygtige, men jeg bruger mest tid inden for alt internet, film, filosofi, gaming, dokumentarer, matematik, psykologi, standup, samfund, design, videnskab og især hvor disse områder overlapper.

Til dagligt bygger jeg en virksomhed op sammen med min partner, og ven, Søren Jensen – hvis du skulle have lyst til at finde ud af hvad vi har gang i, så besøg nosuchagency.dk.

Jeg finder selv at jeg er fuld af gode ideer, og der er ikke noget som at komme op med en god ide, for derefter at sidde og være lidt glad for sig selv. Det er dog efterhånden gået op for mig at det at få gode ideer er cirka 5% af vejen – de 95% er rent faktisk at føre ideen ud i livet (hårdt arbejde). Derfor er det så rigtigt når Ellen skriver: “Han kaster sig tit ud i nye projekter, også selvom det ikke altid lykkedes.”

Mens jeg skriver dette fik jeg faktisk en ny ide. Hvis man ikke må beskrive sig selv med stikord, så kan man eventuelt beskrive sig selv med toplister? Hvem elsker ikke toplister, og hvor meget vil du ikke lære om mig ved at kende hvilke film jeg elsker og hvilket musik jeg spiller mest? Meget!

Fortsættes…